Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at bestille et værk. Da alle værker laves enkeltvis, vil der aldrig opstå to ens. Derfor er galleriet ment som en inspirationspalet, hvor man kan plukke ønsker til farver, opbygning og scenarier til en bestilling. Oftest laver jeg et par billeder, som man kan vælge fra inden man beslutter et endeligt køb. Det er vigtigt at et værk rammer helt rigtigt for dig som skal leve med udsigten.
Hvis du har helt specifikke ønsker til nogle personlige elementer eller lign. er jeg åben for udfordringer, men forbeholder mig altid retten til at vælge mine opgaver med troværdighed over for udtrykket i mit virke.
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig